Krydstogtsliste 2012
Oplevelsesture
Natur
Strande
Golf
Cykelture
Hammershus
Sejlerferie
Rønne By
Gourmet
Bus tours
Links
 

Hammershus

Hammershus - på en stejl klippeknude

 
....på Bornholms nordspids står de imponerende ruiner af middelalderfæstningen Hammershus.

Den er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. Ikke så underligt. Her er virkelig stof til fantasien og til oplevelsen af den bornholmske historie.

Tæt ved ruinen ligger et besøgscenter, der fortæller historien om Hammershus. På en klar dag kan du se helt til Sverige.

Oplev Hammershus badet i lys

Beredskabsstyrelsen Bornholm gennemfører lysøvelser på Hammershus. Lysøvelserne kan ses på Beredskabsstyrelsen Bornholm.

Du kan følge forberedelserne fra kl. ca. 19.30 og der forventes som regel lystænding ved 21-tiden og godt en time frem - alt afhængig af, hvornår tusmørket falder. Tidspunktet er derfor kun vejledende.

Oplevelsen skabes af de værnepligtige og deres befalingsmænd ved Beredskabsstyrelsen Bornholm. Som en led i uddannelsen i redningstjeneste skal de værnepligtige gøre sig fortrolige med alle de typer lysmateriel, som Beredskabskorpset råder over. 
 
Fakta:
 
Det antages at opførelsen af borgen startede i begyndelsen af 1200-tallet for at befæste den magt over øen, som ærkebispen af Lund (dengang dansk) havde fået over øen efter en aftale med kongen Svend Grathe.

De følgende godt 500 år var Hammershus fæstning for øens skiftende magthavere. Og der er utallige gange blevet bygget om og til på Hammershus.

I 1660-61 var Christian IV's datter, Leonora Christine og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, spærret inde på borgen pga. landsforræderi. En dramatisk flugt ned ad mure og klipper mislykkedes.

1743 opgav magthaverne endeligt Hammershus. Og bornholmerne kunne frit hente sten på stedet, der forfaldt indtil 1822, hvor ruinen blev fredet.
 

 
 
 
 
 
 
 
 

WEB123 Content Management System ©